NAESBAS er NæstvedArkivernes arkivdatabase. Her kan du finde oplysninger om arkivets kommunale arkivalier samt arkivalier fra institutioner under de tidligere Vestsjællands og Storstrøms Amter. Arkivalier fra foreninger, virksomheder og private personer er p.t. ikke tilgængelige via NAESBAS. Du er velkommen til at kontakte arkivet, hvis du søger oplysninger i disse arkivalier.
NAESBAS er opbygget på grundlag af teksten i NæstvedArkivernes kommunale registraturer. Nye afleveringer bliver løbende inddateret, så databasen til en hver tid indeholder den aktuelle registrering af NæstvedArkivernes kommunale arkivalier.
Du kan søge efter arkivalier i NAESBAS. Databasen indeholder oplysninger om, hvem, der har skabt arkivalierne, og hvilke arkivalier, der er skabt, men du kan ikke finde oplysninger om det, der står i arkivalierne.
Du skal være opmærksom på, at hvis du søger på personnavne, vil du kun finde de personer, der er omtalt i NæstvedArkivernes registraturer, men ikke dem, der er opført i arkivalierne. Fx kan du i NAESBAS finde skoleprotokoller fra forskellige skoler, men du kan ikke søge på de personer, der er opført i protokollerne.
Du skal være opmærksom på, at der findes et hierarki inden for arkivskaberne, og at man derfor af og til har brug for at kigge på relationer til andre arkivskabere (underordnede eller overordnede). F.eks. er de enkelte forvaltninger selvstændige arkivskabere og figurerer som underordnede arkivskabere til selve kommunen.
Bestilling af arkivalier
Arkivalierne kan bestilles online.
Arkivalierne skal benyttes på NæstvedArkivernes læsesal, Amtmandsstien 1, 4700 Næstved www.naestvedarkiverne.dk. Der må påregnes en ekspeditionstid på to hverdage gældende fra den dag, hvor NæstvedArkiverne har modtaget bestillingen.
Administrative bestillinger til Næstved Kommunes forvaltninger og eksterne virksomheder ekspederes i løbet af to hverdage. |